HVAD ER TRE®
Tension & Trauma Releasing exercies

OPRINDELSE

TRE® er udviklet i USA af David Berceli, hvis mål var at skabe en metode, der kunne afhjælpe længerevarende stress, psykiske traumer og PTSD.
Berceli har en baggrund som teolog, psykoterapeut og ph.d. i socialt arbejde. Han har desuden arbejdet som traumeterapeut i flere af verdens kriseområder.

Gennem sit arbejde observerede han, hvordan kroppen spontant kan reagere på traumer og chok ved at ryste – en naturlig reaktion, der kan brede sig i hele kroppen.

picture1

Selvregulering

Denne rysten – kaldet neurogen tremor – betragtes som en biologisk mekanisme, som alle pattedyr er udstyret med. Den anses for at være kroppens egen måde at selvregulere på og genskabe indre balance.

Ifølge Berceli spiller hoftebøjerne en central rolle i denne proces. (Se billede). Når mennesket udsættes for belastninger, spænder disse muskler formentlig op for at beskytte kroppens organer. Hvis kroppen ikke får mulighed for at regulere sig selv, kan den blive fanget i en tilstand af stress, smerte og et overaktivt nervesystem.

Berceli udviklede derfor syv enkle øvelser, der kan igangsætte naturlige vibrationer i kroppen. Disse har en dyb afslappende effekt, og kan være med til at forløse både fysiske og psykiske belastninger.

Øvelserne hjælper kroppen med at slippe beskyttende spændinger og sender signal til centralnervesystemet om, at faresituationen er overstået. Effekten kan opleves både fysisk og psykisk.

I dag bruges TRE® bl.a. i forbindelse med stress, belastningsreaktion, depression, sklerose, PTSD, cancerrehabilitering, restitution efter træning – samt som en metode til generelt velvære.

Effekten varierer fra person til person og kan opleves som øget afslapning, mere energi, bedre kropskontakt, færre smerter, bedre søvn eller mindre tankemylder.

Selvhjælpsmetode

En af fordelene ved TRE® er, at øvelserne er lette at lære, og kan bruges som et enkelt redskab i hverdagen. Metoden kræver intet særligt udstyr, og når først øvelserne er indlært, kan de anvendes hele livet til at fremme sundhed og trivsel.

Som certificeret TRE® -udbyder, tilbyder jeg at lære metoden gennem individuelle sessioner samt muligheden for at komme som par eller mindre grupper. Derudover tilbyder jeg arrangementer på jeres lokation for individuelle eller større grupper. 

Når man føler sig tryg i øvelserne, kan de udføres på egen hånd – hvilket gør TRE® tilgængelig og økonomisk overkommelig.

Fysioterapeut og certificeret TRE® udbyder Maiken Brøndum-Løwe

92177582 9881 4df7 82ab 258bec0e6b62
web logo

NAVN & ADRESSE

Maiken Brøndum-Løwe

Hjerting Strandvej 159 A
6710 Esbjerg V
CVR 46011805

T: 61 61 42 40
Mail: info@tre-mind.dk