HVAD SIGER ANDRE
UDTALELSER
"
Jeg har prøvet TRE® nogle gange ved Maiken og må erkende, at jeg er overrasket over, hvor meget kroppen er i stand til. Maiken er vanvittig kompetent og god til at forklare og justere øvelserne, så de passer til den enkelte – herunder at tage højde for eksempelvis smerte eller angst problematikker.
TRE® har en kæmpe gevinst i forhold til uro i nervesystemet eller smerte problematikker.
Kæmpe anbefaling
Mette 34 år.
"
For 10 år siden blev jeg diagnosticeret med sklerose, og sygdommen har blandt andet ført til, at jeg om natten er generet af spasticitet og kramper.
Jeg har gennem årene forsøgt at reducere symptomerne ved at indtage medicin, lave yoga og udtræksøvelser, spise sundt og dyrke motion, men intet
af dette har kunne fjerne spasticiteten/kramperne.
Efter at have hørt om, hvordan TRE®-rysteterapi kan frigive dybe kroniske muskelspændinger blandt andet fra psoas, som er særligt belastet hos sklerosepatienter, henvendte jeg mig til Maiken for at høre, om hun kunne introducere mig for metoden.
Med en kyndig og tillidsfuld guidning har Maiken ført mig igennem de 7 TRE®-øvelser, og jeg har efterfølgende praktiseret øvelserne selv.
Det er meget tydeligt for mig, hvordan øvelserne arbejder med de kroniske spændinger, der er lagret i min krop, og effekten heraf er, at nervesystemet synes at genfinde en naturlig balance. Når jeg har praktiseret øvelserne, får jeg bedre søvn, og jeg oplever i tillæg, at min gangfunktion bliver bedre.
Så det er helt fantastisk.
Jeg kan derfor på det varmeste anbefale metoden og ikke mindst Maikens tilgang til at praktisere øvelserne, hvilket hun gør med stor faglig indsigt og ro.
Man føler sig hele vejen i sikre hænder hos Maiken. Det er er særligt vigtigt i en praksis, hvor det kan føles som et kontroltab at lade rystelserne tage
over på vejen til, at kroppen genfinder en balance.
Kirsten, 46 år
"
Jeg har gennem tiden prøvet mange forskellige former for behandling og træning – alt fra sport og yoga til mindfulness og andre terapiformer – men TRE®-rysteterapi skilte sig tydeligt ud og kunne noget helt andet. Hver gang jeg har prøvet det, har det været en særlig oplevelse.
I starten føltes det specielt og en smule utrygt at give slip på kontrollen og lade kroppen ryste af sig selv. Men Maiken formår, med sit nærvær, sin professionalisme og sin evne til at skabe en tryg og rolig atmosfære, at gøre noget uvant til en meget positiv oplevelse. Hun skaber rammerne for, at jeg kan overgive mig fuldt ud til processen.
Efter sessionerne følte jeg mig ikke bare afslappet, men i ro på en måde, jeg aldrig har oplevet før. Den ro har jeg taget med mig ind i hverdagen, hvor jeg ofte kan mærke, at småstress og travlhed fylder. TRE® har givet mig et redskab til at finde en dybere balance midt i en hektisk hverdag, og det er en glæde, jeg mærker effekten af langt ud over selve sessionen.
Lasse 48
"
Maiken har introduceret mig til TRE® (og jeg var til en start nervøs og spændt på det, da jeg normalt har svært ved ting jeg ikke selv har kontrol over.)
Inden første session fortalte hun grundigt om, hvad TRE® gik ud på, og hvordan det skulle foregå.
Og trods min nervøsitet fik Maiken mig til at føle mig helt tryg igennem hele processen. Hun har en stor ro, som gav mig tryghed og mod til at give
min krop lov til at arbejde som den havde behov for.
Vi var flere på holdet og Maiken formåede omsorgsfuldt at være nærværende og guide os alle i forhold til behov og parathed og er meget opmærksom på den enkelte.
Sidse 39 år
"
Under kyndig instruktion af Maiken, har jeg været med i en lille gruppe, hvor vi over 4 gange afprøvede TRE®.
Det var sjovt at opleve hvordan kroppen efter de indledende øvelser begyndte at sitre og ryste. Jeg overgav mig helt til kroppens naturlige evne til at ryste. Det føltes rigtig behageligt og efterfølgende havde jeg en dejlig ro og velbehag i kroppen.
Min oplevelse var at TRE® aktiverer kroppen til at få gang i det parasympatiske nervesystem. Jeg kunne bl.a. mærke hvordan rystelserne
satte gang i min fordøjelse, da det boblede i min mave.
Jeg har irritabel tyktarm og kunne mærke hvordan maven spændte af og blev helt blød. Maiken er god til at vise og forklare hvordan øvelser skal laves. Hun rettede én undervejs, hvis der var behov for det. Hun kan også nogle metoder til at få ekstra gang i rystelserne, når der er behov for det.
Jeg vil helt klart anbefale TRE®, hvis man har problemer med fysiske spændinger i kroppen eller stress relaterede problemer.
Helle 59 år.
ADRESSE
Hjerting Strandvej 159 A
6710 Esbjerg V
CVR 46011805
T: 61 61 42 40
Mail: Info@tre-mind.dk

